Salary.dk

udbytteskat

Udbytteskat eller skat af løn?

Udbytteskat har den laveste sats

Udbytteskat er det første du skal overveje i det danske skattesystem. Vores danske skat er indrettet således, at indtægter beskattes forskelligt – personlig indkomst, kapitalindkomst og aktieindkomst – samtidig med, at der i skattesystemet er indarbejdet progressionsbeskatning. Det betyder, at hvis al indkomst er løn, så vil skattebetalingen kun stige, jo mere løn man får. Derfor kan vi alle have et ønske om, at vores indkomst bliver fordelt mest muligt på de forskellige indkomstarter, således at alle progressionerne udnyttes optimalt. Med andre ord skal man have noget på alle hylder i skattesystemet.

Denne mulighed har de fleste lønmodtagere ikke, da deres indkomst er lønindkomst. Hvis de skal have andre indkomster, må de selv investere og dermed skabe kapitalindkomst (obligationer og visse værdipapirer) og aktieindkomst (aktier og udbytter), hvis der skal sammensættes en optimal beskatning. Derimod er mulighederne for disponering af indkomsten langt større hos personer, der driver virksomhed gennem eget selskab. De kan sammensætte deres ”lønpakke” således, at der bliver udbetalt løn og udbytte. I visse tilfælde vil ejeren desuden være berettiget til kapitalindkomst.

Udbytteskat

Udbytteskat har den laveste beskatning hos modtager. Beskatningen udgør 27% af indkomst på indtil DKK 51.700/103.400 i 2017 og er derfor den laveste beskatning. Dog skal man have for øje, at udbytte ikke giver beskæftigelsesfradrag, personfradrag, og selskabet har ikke fradrag for udbetalingen af udbytte. Derfor bliver der i selskabet betalt en udbytteskat på 22%, hvorfor den effektive skatteprocent ved udbetaling udgør 43,1%.

Udbetales der i stedet løn, bliver skatteprocenten indtil topskattegrænsen på DKK 521.304 inkl. AM-bidrag med 43,7% i en gennemsnitskommune.

Udbetales der derimod udbytte med mere end DKK 51.700/103.400, stiger den effektive beskatning ved udbetaling af udbytte til 54,8% i 2017.

Derfor skal der udbetales løn i stedet for udbytte, når progressionsgrænsen for udbytteskat er overskredet, indtil der skal betales topskat. Når grænsen for betaling af topskat på DKK 521.304 inkl. AM-bidrag brydes, stiger beskatningen af løn til 56,7% i 2017.

Derfor er den mest lønsomme udbetaling i toppen af vores skattesystem udbetaling af udbytte, hvor den effektive skatteprocent ikke kommer over 54,8% i 2017.

Udbetaling af 1 mio. DKK i løn

Tages der udgangspunkt i en gift hovedaktionær, der ønsker en bruttoudbetaling på 1 mio. DKK, vil udbetalingen give den største nettoløn efter skat, hvis udbetalingen sammensættes således i 2017:

  DKK  
Udbytte 103.400 Skatteprocent 43,1%
Løn 521.304 Skatteprocent 43,7%
(gennemsnits kommune)
Udbytte 375.296 Skatteprocent 54,8%
Bruttoudbetaling 1.000.000  

Hvis der i stedet var udbetalt via udbytteskat i stedet for løn af indkomsten over topskattegrænsen, ville beskatningen i stedet have været på 56,7%.

Ovenstående illustrerer tydeligt, at man skal anvende alle indkomsttyper, hvis der skal være den mest optimale sammensætning af ”løn” udbetalingerne fra eget selskab.

Kapitalindkomst

Der er under visse forudsætninger mulighed for at få udbetalt kapitalindkomst, som et supplement til løn og udbytte. En hovedaktionær og eget selskab skal foretage transaktioner mellem sig selv og selskabet på armslængde-vilkår – dvs. på markedspris og vilkår.

Derfor er der reelt et krav om, at hvis hovedaktionæren har penge til gode i selskabet, så skal der ske en forrentning heraf på markedsvilkår – hvad kunne selskabet have lånt til hos 3. mand. Det gælder også, hvis hovedaktionæren har kautioneret eller stillet sikkerhed for selskabets gæld. I så fald skal der ske fiksering af en kautionspræmie.

Sådanne indtægter bliver beskattet som kapitalindkomst.

For den gifte hovedaktionær betyder dette, at positiv nettokapitalindkomst på indtil DKK 85.600 bliver beskattet med op til 37% i 2017. Hvis kapitalindkomsten er negativ, og der derved sker modregning af eksempelvis renteindtægten heri, så vil beskatning være lavere, da denne udligner den negative kapitalindkomst. Overstiger en positiv nettokapitalindkomst progressionsgrænsen, blev denne del tidligere medregnet i personlig indkomst, og der blev derfor opkrævet topskat heraf. Fra og med 2010 er denne beskatning ophævet, og der er i stedet fastsat en særlig marginalskat på positiv nettokapitalindkomst på 42% + kirkeskat – dvs. ca. 43%.

Derfor vil der være en maksimal beskatning på kapitalindkomsten hos hovedaktionæren på ca. 43%, som er bedre end både den lave progression på aktieindkomst og lønindkomst under topskattegrænsen. Derfor bør muligheden for, at der sker udbetaling af kapitalindkomst fra selskabet, udnyttes.

Både renter og kautionspræmie fastsættes til markedspris. Dette er ikke nogen entydig videnskab, da det kommer an på låntagers forhold. Renterne fastsættes derfor til, hvad selskabet kunne have lånt til. Kautionspræmie kommer også an på, hvor dårlig økonomi selskabet har. Dog ser vi typisk en sats på mellem 1-2% af kautionen.

Afslutning

På grund af sammensætningen af vores skattesystem kan der være betydelige besparelser ved, at man bruger tid på at få sammensat sine udbetalinger optimalt. Når man er hovedaktionær, skal man dog hele tiden være opmærksom på, at transaktionerne skal være på markedsvilkår, og hvis man modtager løn, forrentning af mellemregning eller kautionspræmie, så skal der være aftaler omkring dette. Dvs. ansættelsesaftale og aftaler omkring fastsættelse af rente på mellemregning.

Skriv dig op, så får du guiden samt 3 måneder gratis adgang til Salary, straks vi går live.